Brugen af spørgeskemaer omtales i Sundhedsstyrelsens kvalitetskrav i kapitel 5 om opfølgning og i kapitel 8 om monitorering. I disse afsnit omtaler Sundhedsstyrelsen spørgeskemaet SSQ-12 der skal benyttes i kvalitetssikringen på høreklinikkerne. Det beskrives at det kan udleveres før tilpasningen og igen efter tilpasningen, hvor det kan benyttes som grundlag for efterkontrollen. Til den anden udlevering af SSQ-12 spørgeskemaet benyttes en -B eller -C udgave, afhængig af om det udsendes til en førstegangs eller en erfaren bruger. I Dokumentet er det anført, at det forventes at IOI-HA spørgeskemaet fortsat anvendes som en monitor af den overordnede kvalitet af tilpasninger fra klinikken.
Nederst her på siden findes link til en pdf af de forskellige danske versioner af spørgeskemaet.
Illustrationen nedenfor viser en tolkning af Sundhedsstyrelsens beskrivelse af timingen i brugen af alle tre kvalitetssikringstiltag der omtales. Sundhedsstyrelsen har desuden udsendt en implementeringsplan der forudsætter at brugen af SSQ-12 spørgeskemaet er igangsat pr. 1/1 2026, samt et dokument der nærmere beskriver kravene til implementering af spørgeskemaet, herunder tidsinterval for udsendelse.
Læs min fortolkning af den samlede dokumentation fra Sundhedsstyrelsen angående spørgeskemaer her.
